Når man taler om billeddeling i virksomhedsøjemed, kan det bruges på en lang række områder, f.eks. blogging, PR, corporate social responsibility, projektledelse, markedsundersøgelser osv., men det der i særdeleshed fængede os til dagens Sunrise Seminar på Hotel Fox om billeddeling var, at man faktisk kan bruge billeddeling meget aktivt i forhold til kvalitetssikring.
Det var fyrene bag billeddelingstjenesten 23, der fortalte om et eksempel, hvor indkøberne helt konkret kan sidde på nettet og se billeder af dagens salathoveder, før de køber dem.
På den måde kan man med egne øjne konstatere om salathovederne ser tilpas friske, grønne og store ud - i stedet for at spørge til det over telefonen, hvor man blindt må stole på salatsælgerens informationer om kvaliteten.
Denne type kvalitetssikring må kunne bruges på en lang række områder, hvor det er væsentligt og betryggende (eller i hvert fald god kundeservice) at have mulighed for med egne øjne at kunne se, hvad det er, man køber.
Brug af billeder på denne måde signalerer en høj grad af åbenhed fra virksomhedernes side og er et vigtigt skridt på vejen væk fra en hemmelighedskultur, som stadig er herskende i mange virksomheder.
onsdag, august 15, 2007
torsdag, juli 26, 2007
Blogs viste deres værd, da Rasmussen røg ud
Blogs viste virkelig deres værd i dag, da Michael Rasmussen blev smidt ud af Touren.
De har nærmest været eneste måde at få de nære og stemningsmættede beretninger om, hvad der rent faktisk skete sent i går aftes – og samtidig været eneste vej ud af den desillusionerede tilstand, som man har befundet sig i.
Den personlige stemme fra en engageret blogger er ikke mindst kommet til udtryk hos Politikens fantastiske tourblogger Stéphanie Surrugue. Ikke nok med at hun giver de løbende faktuelle informationer, hun gør det også på en måde, så man virkelig kan mærke, at hun står i midt i slagmarken og oplever kaoset.
Der har også været stor samtalelyst på hendes blog, hvor der har været masser af kommentarer- dog ikke så mange som på Tv2’s tourblogs, hvor det ikke er usædvanligt med 200-300 kommentarer hos de kendte tourværter.
Vi tror ikke, der er nogen tvivl om, at de samtaler og meningsudvekslinger, der har været på de forskellige blogs, netop i denne situation har stor værdi, fordi det faktisk ikke kun er en kliché ”at det hjælper at snakke om det”.
En sort dag for danske cykelfans, men en stor dag for blogs eksistensberettigelse.
De har nærmest været eneste måde at få de nære og stemningsmættede beretninger om, hvad der rent faktisk skete sent i går aftes – og samtidig været eneste vej ud af den desillusionerede tilstand, som man har befundet sig i.
Den personlige stemme fra en engageret blogger er ikke mindst kommet til udtryk hos Politikens fantastiske tourblogger Stéphanie Surrugue. Ikke nok med at hun giver de løbende faktuelle informationer, hun gør det også på en måde, så man virkelig kan mærke, at hun står i midt i slagmarken og oplever kaoset.
Der har også været stor samtalelyst på hendes blog, hvor der har været masser af kommentarer- dog ikke så mange som på Tv2’s tourblogs, hvor det ikke er usædvanligt med 200-300 kommentarer hos de kendte tourværter.
Vi tror ikke, der er nogen tvivl om, at de samtaler og meningsudvekslinger, der har været på de forskellige blogs, netop i denne situation har stor værdi, fordi det faktisk ikke kun er en kliché ”at det hjælper at snakke om det”.
En sort dag for danske cykelfans, men en stor dag for blogs eksistensberettigelse.
mandag, juli 23, 2007
Lidt kvalitativt forsvar
Ja, uanset hvor meget man påberåber sig, at kvalitative metoder er fuldt ud lige så videnskabelige som kvantitative - på nogle områder måske endda mere - så havner man altid i en forsvarsposition, når man skal foreslå metoder til brug ved undersøgelser og så vælger at foreslå en kvalitativ tilgang. Så snart man har sagt ordet "kvalitativ" begynder man at gardere sig, og det ender gerne op med, at man laver en form for triangulation med noget kvantitativt - blot fordi...tjaa... det er nok bare bedst?!
Eller?
Regnvejrsdagene er bl.a. blevet fyldt ud med lidt læsning - af den lidt mere langhårede karakter; Karl Popper. Østrigsk filosof, grundlæggeren af den kritiske rationalisme og ophavsmand til falsifikationsprincippet. Han indgår nu i vores arsenal til forsvar af kvalitative metoder. Det er uvist, om han ville have billiget det, men her lige et oprids:
Man undersøger for at få fat i viden. Karl Popper forklarer, at viden og sandhed er noget, man flygtigt kan ”få fat i”. Viden og sandhed er hverken noget, der ”bare er”, som man kan tænke sig frem til, eller noget man kan iagttage sig frem til.
Endvidere er det hans pointe, at ingen kilde til viden har generel autoritet, og i øvrigt ser han erkendelse som ”en menneskelig affære”: ”Jeg foreslår, at vi…indrømmer, at al viden er menneskelig; at den er blandet med vore fejl, vore fordomme, vore drømme og vore håb…” (Popper (1996); 39).
Når vi undersøger og mener bagefter at vide noget, er det altså en forplumret viden. Den er blandet med al ens egen uvidenhed. Forestillingen om, at man med den rette metode kan få "sand" viden holder ikke, og ingen metode er grundlæggende bedre end andre.
Popper mener ikke, at man kan vide noget med sikkerhed grundet menneskelig fejlbarlighed. Det, han er mest kendt for, er hans falsifikationsprincip, hvor han i bund og grund mener, at man ikke kan vide, at noget er sandt - kun at det er usandt.
Popper kritiserer den induktive metode, og det at man opstiller lovmæssigheder på baggrund af observationer, for man kan umuligt afvise, at netop den næste observation vil modsige alle tidligere observationer. Frem for verifikation taler Popper for falsifikation som princip for demarkation (forsøget på at adskille videnskab fra ikke-videnskab): ”…kriteriet på en teoris videnskabelighed er dens falsificerbarhed, eller dens mulighed for at blive gendrevet…” (Popper (1996); 44).
Enhver god teori er et forbud, forklarer Popper. Den skal forbyde at visse ting sker, og det skal være muligt at gøre iagttagelser, der er uforenelige med teorien. Teoriens gyldighed kan følgelig testes ved at søge at gøre netop det, som teorien påstår, er umuligt. Holder teorien trods prøvelser, er den ikke nødvendigvis ”gyldig”, blot har man endnu ikke fundet det, der måske gør den ugyldig. Empiri kan således ikke forme teorier, kun forkaste dem.
I forhold til den viden, som man i en undersøgelse får fat i, vil vi ud fra Popper kort opsamlende sige, at det at få fat i viden er en kompliceret proces, der kræver at man kontinuerligt fejlsøger sit arbejde og sit afsæt. Én særlig metode giver ikke mere sikre resultater end andre, og i følge Popper gør det, at man i kvantitative undersøgelser undersøger en større population ikke nødvendigvis udfaldet mere retvisende - man kan ikke vide, om de næste 100 interview ville give samme billede. Man kan ikke vide noget med sikkerhed, heller ikke selvom man gør et utal af enslydende iagttagelser.
Objektive observationer findes ikke, og det er oplagt at se det, man ser efter. I kvalitative undersøgelser kommer man, er det vores påstand, i det mindste sit objekt for undersøgelse lidt nærmere, før man begynder at konkludere over det, end man gør i kvantitative, og måske er det i virkeligeheden nemmere at være objektiv, hvis man kender sit felt dybere?
Eller?
Regnvejrsdagene er bl.a. blevet fyldt ud med lidt læsning - af den lidt mere langhårede karakter; Karl Popper. Østrigsk filosof, grundlæggeren af den kritiske rationalisme og ophavsmand til falsifikationsprincippet. Han indgår nu i vores arsenal til forsvar af kvalitative metoder. Det er uvist, om han ville have billiget det, men her lige et oprids:
Man undersøger for at få fat i viden. Karl Popper forklarer, at viden og sandhed er noget, man flygtigt kan ”få fat i”. Viden og sandhed er hverken noget, der ”bare er”, som man kan tænke sig frem til, eller noget man kan iagttage sig frem til.
Endvidere er det hans pointe, at ingen kilde til viden har generel autoritet, og i øvrigt ser han erkendelse som ”en menneskelig affære”: ”Jeg foreslår, at vi…indrømmer, at al viden er menneskelig; at den er blandet med vore fejl, vore fordomme, vore drømme og vore håb…” (Popper (1996); 39).
Når vi undersøger og mener bagefter at vide noget, er det altså en forplumret viden. Den er blandet med al ens egen uvidenhed. Forestillingen om, at man med den rette metode kan få "sand" viden holder ikke, og ingen metode er grundlæggende bedre end andre.
Popper mener ikke, at man kan vide noget med sikkerhed grundet menneskelig fejlbarlighed. Det, han er mest kendt for, er hans falsifikationsprincip, hvor han i bund og grund mener, at man ikke kan vide, at noget er sandt - kun at det er usandt.
Popper kritiserer den induktive metode, og det at man opstiller lovmæssigheder på baggrund af observationer, for man kan umuligt afvise, at netop den næste observation vil modsige alle tidligere observationer. Frem for verifikation taler Popper for falsifikation som princip for demarkation (forsøget på at adskille videnskab fra ikke-videnskab): ”…kriteriet på en teoris videnskabelighed er dens falsificerbarhed, eller dens mulighed for at blive gendrevet…” (Popper (1996); 44).
Enhver god teori er et forbud, forklarer Popper. Den skal forbyde at visse ting sker, og det skal være muligt at gøre iagttagelser, der er uforenelige med teorien. Teoriens gyldighed kan følgelig testes ved at søge at gøre netop det, som teorien påstår, er umuligt. Holder teorien trods prøvelser, er den ikke nødvendigvis ”gyldig”, blot har man endnu ikke fundet det, der måske gør den ugyldig. Empiri kan således ikke forme teorier, kun forkaste dem.
I forhold til den viden, som man i en undersøgelse får fat i, vil vi ud fra Popper kort opsamlende sige, at det at få fat i viden er en kompliceret proces, der kræver at man kontinuerligt fejlsøger sit arbejde og sit afsæt. Én særlig metode giver ikke mere sikre resultater end andre, og i følge Popper gør det, at man i kvantitative undersøgelser undersøger en større population ikke nødvendigvis udfaldet mere retvisende - man kan ikke vide, om de næste 100 interview ville give samme billede. Man kan ikke vide noget med sikkerhed, heller ikke selvom man gør et utal af enslydende iagttagelser.
Objektive observationer findes ikke, og det er oplagt at se det, man ser efter. I kvalitative undersøgelser kommer man, er det vores påstand, i det mindste sit objekt for undersøgelse lidt nærmere, før man begynder at konkludere over det, end man gør i kvantitative, og måske er det i virkeligeheden nemmere at være objektiv, hvis man kender sit felt dybere?
søndag, juli 01, 2007
Kommunikationen på avisers blogs
Dette indlæg har også været bragt på Kommunikationsforum
De danske medier har været længe om at tage blogging til sig, men i løbet af de seneste par år har udviklingen taget fart, og blogs er blevet et vigtigt element i en pludseligt eftertragtet mediedemokratisering, hvor aviser og andre medieinstitutioner overgår hinanden med løfter om at revolutionere, demokratisere og brugerorientere nyhedsformidlingen.
Mødet mellem avisernes blogsites og deres potentielle brugere er dog ikke problemfrit. Brugerne har af mange årsager svært ved at engagere sig i bloginitiativerne. En brugerundersøgelse og et samspil mellem teorier om demokratisk kommunikation, kvalitativ receptionsanalyse og praktisk brugervenlighed har bragt os nærmere svaret på, hvad problemerne er.
Avisernes intentioner klinger hult
Problemerne spænder fra basale brugervenlighedsproblemer som uklare og uoverskuelige strukturer, over en formidlingsform som ikke passer til bloggenren, til en iboende skepsis fra brugernes side overfor avisernes intentioner med at lancere blogsites. Den påståede dialogiske og demokratiske hensigt klinger simpelthen hult for brugerne, som i stedet spekulerer over, hvad avisernes reelle intention med at have blogs mon er. Brugerne tager ikke vidtløftige hensigtserklæringer om demokrati, dialog og åbenhed for gode varer, hvis ikke de ser dem umiddelbart indfriet på sitet. Eksempelvis er det i brugernes øjne utroværdigt og ligegyldigt, hvis ikke aviserne selv indgår i den demokratiske dialog og debat, som de med bloginitiativet lægger op til. En testbruger formulerede sin skepsis således:
Hvis ikke man har et budskab med det, og hvis ikke der er en mening bag det, hvor man har tænkt: ”Hvad skal vi med de der kommentarer, og hvordan følger vi op på det?”, så er det jo bare fordi, man er røget med på en bølge.
Guidelines til succesfuld blogging på aviser
På baggrund af undersøgelsen var det muligt at opstille en række guidelines for, hvad aviser bør være opmærksomme på, når et bloginitiativ søsættes. Kort fortalt er pointen, at man ikke blot kan sætte en blog i vandet, for så at lade den sejle selv. Den skal passes og plejes, hvilket man langt hen ad vejen kan gøre ved at følge nogle operationaliserbare guidelines, som vi har udledt af undersøgelsens resultater: Hvad skal man overordnet gøre for at opnå en mere optimal modtagerreception og gøre vejen til succes for blogs på avisers sites mindre belagt med problemer?
1. Fokuser på snævre emner og giv rum for udvikling af mikronetværk
Brugerne vender ikke tilbage til en blog, som de ikke umiddelbart kan aflæse, hvad handler om. Vil man skrive om mere end et emne, må man oprette to blogs. På den måde får man brugere, som reelt finder indholdet på bloggen relevant, og det giver grobund for udvikling af mikronetværk med andre, som har samme interesse.
2. Dyrk dialogen med brugerne
Har man oprettet en blog, har man samtidig sagt ja til at indgå i dialog med sine brugere. Hvis man vil fastholde brugerne, må man derfor ikke ignorere kommentarer. Man skal lytte og svare og ikke se dialogen som en belastning. Det dialogiske aspekt er trods alt præmissen for og kendetegnet ved genren.
3. Deltag i blogosfæren
Hvis man ønsker at få besøgende og dialog på sin blog, må man også engagere sig i blogosfæren og kommentere på andres blogs. Derved efterlader man et link til sin egen blog og viser samtidig, at man er interesseret i at dyrke dialogen for dialogens skyld, og ikke udelukkende for at få liv på sin blog. Engagerer man sig, er man godt på vej til at indgå i et netværk af blogs og bloggere
4. Skriv til bloggenren
Skriv ikke, som om det var en artikel. En blogpost er kortere, lettere og må gerne bære præg af at være løse tanker, som brugerne kan være med til at bygge videre på. Skriver man for formfuldendt, kan man risikere at demotivere brugernes kommentarlyst.
5. Dyrk den personlige stemme
Den måde, man skriver og udtrykker sig på på bloggen, er ens kendetegn. Det er gennem bloggerens "stemme", at brugerne lærer vedkommende at kende og bliver fortrolig med ham eller hende. Hvis man skifter for meget i måden at skrive på, vil man hurtigt virke utroværdig og fremmed. Brugere skal kunne identificere bloggeren ud fra ”stemmen”, så den skal dyrkes.
6. Vær aldrig anonym
Man skal altid stå ved og vise, hvem man er. Angivelse af navn, alder, uddannelse og et billede af bloggeren vil højne vedkommendes troværdighed og sætte ansigt på ”stemmen”, ligesom det vil gøre det nemmere at identificere og genkende vedkommende andre steder i blogosfæren og i det virkelige liv. Brugerne vil sjældent gå i dialog med en, de ikke kan se, hvem er.
7. Prioriter brugervenlighed højt
Brugervenlighed er ikke kun afgørende på hjemmesider men også på blogsites, selvom det ofte overses. Det skal være let at agere og navigere på et blogsite uanset erfaring med genren. Test derfor blogsitet for brugervenlighedsproblemer og afhjælp de, der eventuelt viser sig at være. Test også de løsninger, du vælger på problemerne, de kan nemlig give nye uforudsete problemer.
8. Skriv jævnligt
Brugere skal kunne regne med, at der er aktivitet på bloggen. Der skal gerne være nye blogposter mindst et par gange om ugen og gerne hver dag. Kommentarer skal besvares hurtigt, helst indenfor en dag. Ellers kan det ikke leve op til den aktualitet, der ellers præmissen for netbaseret kommunikation, hvor brugere generelt er utålmodige.
9. Vær ærlig og oprigtig
Vær ærlig omkring, hvad formålet og intentionerne med bloggen er. Hvis du ikke er det, gennemskuer brugerne det alligevel. Hvis du f.eks. bruger bloggen til at promovere dig selv eller dit firma, så gør det helt klart, at det er reklame, og lad være med foregive, at det er noget andet. Ellers mister du troværdighed hos brugerne.
10. Gør sitet nemt for uerfarne blogbrugere
Sørg for at blogsitet er nemt for uerfarne blogbrugere. De mere erfarne brugere kan godt leve med, at bloggen er så brugervenlig, at alle kan være med. Uerfarne kan til gengæld ikke leve med det modsatte.
De danske medier har været længe om at tage blogging til sig, men i løbet af de seneste par år har udviklingen taget fart, og blogs er blevet et vigtigt element i en pludseligt eftertragtet mediedemokratisering, hvor aviser og andre medieinstitutioner overgår hinanden med løfter om at revolutionere, demokratisere og brugerorientere nyhedsformidlingen.
Mødet mellem avisernes blogsites og deres potentielle brugere er dog ikke problemfrit. Brugerne har af mange årsager svært ved at engagere sig i bloginitiativerne. En brugerundersøgelse og et samspil mellem teorier om demokratisk kommunikation, kvalitativ receptionsanalyse og praktisk brugervenlighed har bragt os nærmere svaret på, hvad problemerne er.
Avisernes intentioner klinger hult
Problemerne spænder fra basale brugervenlighedsproblemer som uklare og uoverskuelige strukturer, over en formidlingsform som ikke passer til bloggenren, til en iboende skepsis fra brugernes side overfor avisernes intentioner med at lancere blogsites. Den påståede dialogiske og demokratiske hensigt klinger simpelthen hult for brugerne, som i stedet spekulerer over, hvad avisernes reelle intention med at have blogs mon er. Brugerne tager ikke vidtløftige hensigtserklæringer om demokrati, dialog og åbenhed for gode varer, hvis ikke de ser dem umiddelbart indfriet på sitet. Eksempelvis er det i brugernes øjne utroværdigt og ligegyldigt, hvis ikke aviserne selv indgår i den demokratiske dialog og debat, som de med bloginitiativet lægger op til. En testbruger formulerede sin skepsis således:
Hvis ikke man har et budskab med det, og hvis ikke der er en mening bag det, hvor man har tænkt: ”Hvad skal vi med de der kommentarer, og hvordan følger vi op på det?”, så er det jo bare fordi, man er røget med på en bølge.
Guidelines til succesfuld blogging på aviser
På baggrund af undersøgelsen var det muligt at opstille en række guidelines for, hvad aviser bør være opmærksomme på, når et bloginitiativ søsættes. Kort fortalt er pointen, at man ikke blot kan sætte en blog i vandet, for så at lade den sejle selv. Den skal passes og plejes, hvilket man langt hen ad vejen kan gøre ved at følge nogle operationaliserbare guidelines, som vi har udledt af undersøgelsens resultater: Hvad skal man overordnet gøre for at opnå en mere optimal modtagerreception og gøre vejen til succes for blogs på avisers sites mindre belagt med problemer?
1. Fokuser på snævre emner og giv rum for udvikling af mikronetværk
Brugerne vender ikke tilbage til en blog, som de ikke umiddelbart kan aflæse, hvad handler om. Vil man skrive om mere end et emne, må man oprette to blogs. På den måde får man brugere, som reelt finder indholdet på bloggen relevant, og det giver grobund for udvikling af mikronetværk med andre, som har samme interesse.
2. Dyrk dialogen med brugerne
Har man oprettet en blog, har man samtidig sagt ja til at indgå i dialog med sine brugere. Hvis man vil fastholde brugerne, må man derfor ikke ignorere kommentarer. Man skal lytte og svare og ikke se dialogen som en belastning. Det dialogiske aspekt er trods alt præmissen for og kendetegnet ved genren.
3. Deltag i blogosfæren
Hvis man ønsker at få besøgende og dialog på sin blog, må man også engagere sig i blogosfæren og kommentere på andres blogs. Derved efterlader man et link til sin egen blog og viser samtidig, at man er interesseret i at dyrke dialogen for dialogens skyld, og ikke udelukkende for at få liv på sin blog. Engagerer man sig, er man godt på vej til at indgå i et netværk af blogs og bloggere
4. Skriv til bloggenren
Skriv ikke, som om det var en artikel. En blogpost er kortere, lettere og må gerne bære præg af at være løse tanker, som brugerne kan være med til at bygge videre på. Skriver man for formfuldendt, kan man risikere at demotivere brugernes kommentarlyst.
5. Dyrk den personlige stemme
Den måde, man skriver og udtrykker sig på på bloggen, er ens kendetegn. Det er gennem bloggerens "stemme", at brugerne lærer vedkommende at kende og bliver fortrolig med ham eller hende. Hvis man skifter for meget i måden at skrive på, vil man hurtigt virke utroværdig og fremmed. Brugere skal kunne identificere bloggeren ud fra ”stemmen”, så den skal dyrkes.
6. Vær aldrig anonym
Man skal altid stå ved og vise, hvem man er. Angivelse af navn, alder, uddannelse og et billede af bloggeren vil højne vedkommendes troværdighed og sætte ansigt på ”stemmen”, ligesom det vil gøre det nemmere at identificere og genkende vedkommende andre steder i blogosfæren og i det virkelige liv. Brugerne vil sjældent gå i dialog med en, de ikke kan se, hvem er.
7. Prioriter brugervenlighed højt
Brugervenlighed er ikke kun afgørende på hjemmesider men også på blogsites, selvom det ofte overses. Det skal være let at agere og navigere på et blogsite uanset erfaring med genren. Test derfor blogsitet for brugervenlighedsproblemer og afhjælp de, der eventuelt viser sig at være. Test også de løsninger, du vælger på problemerne, de kan nemlig give nye uforudsete problemer.
8. Skriv jævnligt
Brugere skal kunne regne med, at der er aktivitet på bloggen. Der skal gerne være nye blogposter mindst et par gange om ugen og gerne hver dag. Kommentarer skal besvares hurtigt, helst indenfor en dag. Ellers kan det ikke leve op til den aktualitet, der ellers præmissen for netbaseret kommunikation, hvor brugere generelt er utålmodige.
9. Vær ærlig og oprigtig
Vær ærlig omkring, hvad formålet og intentionerne med bloggen er. Hvis du ikke er det, gennemskuer brugerne det alligevel. Hvis du f.eks. bruger bloggen til at promovere dig selv eller dit firma, så gør det helt klart, at det er reklame, og lad være med foregive, at det er noget andet. Ellers mister du troværdighed hos brugerne.
10. Gør sitet nemt for uerfarne blogbrugere
Sørg for at blogsitet er nemt for uerfarne blogbrugere. De mere erfarne brugere kan godt leve med, at bloggen er så brugervenlig, at alle kan være med. Uerfarne kan til gengæld ikke leve med det modsatte.
mandag, juni 25, 2007
Anders Fogh går i dialog - med forbehold…
Statsministeren fik i den forgangne uge sin egen blog. Her blogger han om diverse højaktuelle politiske sager, og efter sigende skriver han selv sine blogposter:
Flere af jer har spurgt, om jeg selv skriver mine indlæg på bloggen. Svaret er ja.
Nå, men nu må jeg tilbage til EU-mødet, og jeg ønsker jer fortsat god fornøjelse med debatten på min blog.
De bedste hilsener
Anders
Vi tillader os at være skeptiske overfor den påstand, men hvis det virkelig er rigtigt, så må dette være en af de første gange, det rent faktisk er muligt at komme i dialog med landets statsminister.
Vi ser allerede den demokratiske kommunikation folde sig ud i fuldt flor og statsministeren svare på indlæg om dette og hint fra høj og lav i det ganske land. Men sådan fungerer det selvfølgelig ikke helt. For at være med i debatten på Anders Foghs blog skal man nemlig følge nogle regler.
F.eks. skal man holde sig inden for det i blogposten givne emne, ellers kan man ikke være sikker på, at redaktionen (for sådan en er der) vil godkende og bringe kommentaren. Her fjerner man altså helt muligheden for, at en blogspost kan ændre dagsordenen i løbet af en kommentarstrøm, som man f.eks. har set det på Lars Kolinds blog Kolindkuren, hvor de forskellige kommentatorer kan få deres helt egen dialog op at stå.
I kodekset står der også:
Alle indlæg vil blive læst og godkendt af en redaktion, inden de offentliggøres på min weblog. Redaktionen kan slette indlæg, der ikke lever op til ovenstående kodeks.
Det er i alle henseender imod den demokratiske ånd i blogging, at man på den måde udøver censur. Naturligvis skal indlæg overholde lovgivningen, som der også står i kodekset, men at alle indlæg skal godkendes af en redaktion, før de offentliggøres er ikke ligefrem demokratisk og fri dialog. Hvor kritisk skal en kommentar være for ikke at blive godkendt, er et nærliggende spørgsmål.
Man skal måske passe på med at lege sable et ellers godt initiativ ned. Der er ingen tvivl om, at ideen med en bloggende statsminister er rigtig god, men det virker unødvendigt at stille så hårde retningslinjer op. Idealet er jo, og praksis viser vel også i mange tilfælde, at en god, rummelig debat automatisk ekskluderer de debattører, der ikke oprigtigt vil debatten.
Måske kunne statsministeriet have forsøgt sig med "en rigtig blog", inden de begrænsede dialogens udfoldelse?
Flere af jer har spurgt, om jeg selv skriver mine indlæg på bloggen. Svaret er ja.
Nå, men nu må jeg tilbage til EU-mødet, og jeg ønsker jer fortsat god fornøjelse med debatten på min blog.
De bedste hilsener
Anders
Vi tillader os at være skeptiske overfor den påstand, men hvis det virkelig er rigtigt, så må dette være en af de første gange, det rent faktisk er muligt at komme i dialog med landets statsminister.
Vi ser allerede den demokratiske kommunikation folde sig ud i fuldt flor og statsministeren svare på indlæg om dette og hint fra høj og lav i det ganske land. Men sådan fungerer det selvfølgelig ikke helt. For at være med i debatten på Anders Foghs blog skal man nemlig følge nogle regler.
F.eks. skal man holde sig inden for det i blogposten givne emne, ellers kan man ikke være sikker på, at redaktionen (for sådan en er der) vil godkende og bringe kommentaren. Her fjerner man altså helt muligheden for, at en blogspost kan ændre dagsordenen i løbet af en kommentarstrøm, som man f.eks. har set det på Lars Kolinds blog Kolindkuren, hvor de forskellige kommentatorer kan få deres helt egen dialog op at stå.
I kodekset står der også:
Alle indlæg vil blive læst og godkendt af en redaktion, inden de offentliggøres på min weblog. Redaktionen kan slette indlæg, der ikke lever op til ovenstående kodeks.
Det er i alle henseender imod den demokratiske ånd i blogging, at man på den måde udøver censur. Naturligvis skal indlæg overholde lovgivningen, som der også står i kodekset, men at alle indlæg skal godkendes af en redaktion, før de offentliggøres er ikke ligefrem demokratisk og fri dialog. Hvor kritisk skal en kommentar være for ikke at blive godkendt, er et nærliggende spørgsmål.
Man skal måske passe på med at lege sable et ellers godt initiativ ned. Der er ingen tvivl om, at ideen med en bloggende statsminister er rigtig god, men det virker unødvendigt at stille så hårde retningslinjer op. Idealet er jo, og praksis viser vel også i mange tilfælde, at en god, rummelig debat automatisk ekskluderer de debattører, der ikke oprigtigt vil debatten.
Måske kunne statsministeriet have forsøgt sig med "en rigtig blog", inden de begrænsede dialogens udfoldelse?
mandag, juni 18, 2007
Læs artikel og hent speciale
På Kommunikationsforeningens hjemmeside kan man nu læse en lille artikel om vores speciale samt hente specialet i sin helhed, hvis man skulle have mod på det.
Læs artikel og hent speciale.
Læs artikel og hent speciale.
torsdag, maj 31, 2007
Vi har været på seminar
Onsdag formiddag var vi til Sunrise seminar, det første af en række seminarer arrangeret af Connecta.
Fokus på seminarerne er Social Software, og ved dette første seminar blev vi præsenteret for et overblik inden for mulighederne og tendenserne i web 2.0.
Det var rigtig interessant, og vi blev opdateret på nye features, som vi ikke lige havde holdt os ajour med. Vi kender nu til danske sites som aok's kbh360.dk og findvej.dk, som vi ikke havde hørt om før.
Det var en vældig inspirerende formiddag - en af den slags man er nødt til at have en gang imellem for at huske, hvorfor det nu lige er, man beskæftiger sig med nettet og web 2.0. Det kan man nemlig godt risikere at glemme, når den ene dag efter den anden forsvinder i teknikaliteter og driftsmæssige opgaver. Hvornår skal man få tid til udviklingsopgaverne, som desværre altid synes at være dem, "der kan vente"?
Vi håber meget, at de kommende sunrise-seminarer vil fokusere på, hvordan man går fra alle visionerne og potentialerne til den faktiske implementering i det virkelige liv, for selvom man sagtens kan se potentialerne i alle mulige og umulige kommunikationsplatforme, kan det godt være svært både at overskue mulighederne og at sortere i dem for slet ikke at tale om at overbevise andre i organisationen om de mulige gevinster, der ligger i at arbejde videre med et eller andet, som for dem lige så godt kunne have været en by i det tidligere USSR.
Hvordan overbeviser man f.eks. direktøren om, at hvis han vil blogge, så kræver det tid og engagement - og det må helst ikke være kommunikationsmedarbejderen, der skriver indlæggene. Det er dér, det for alvor begynder at blive svært - altså efter, at det i første omgang var svært at få indsigt i et brølende hav af nye muligheder.
Vi ser frem til at komme dybere i web 2.0 og den praktiske realisering af mulighederne.
Fokus på seminarerne er Social Software, og ved dette første seminar blev vi præsenteret for et overblik inden for mulighederne og tendenserne i web 2.0.
Det var rigtig interessant, og vi blev opdateret på nye features, som vi ikke lige havde holdt os ajour med. Vi kender nu til danske sites som aok's kbh360.dk og findvej.dk, som vi ikke havde hørt om før.
Det var en vældig inspirerende formiddag - en af den slags man er nødt til at have en gang imellem for at huske, hvorfor det nu lige er, man beskæftiger sig med nettet og web 2.0. Det kan man nemlig godt risikere at glemme, når den ene dag efter den anden forsvinder i teknikaliteter og driftsmæssige opgaver. Hvornår skal man få tid til udviklingsopgaverne, som desværre altid synes at være dem, "der kan vente"?
Vi håber meget, at de kommende sunrise-seminarer vil fokusere på, hvordan man går fra alle visionerne og potentialerne til den faktiske implementering i det virkelige liv, for selvom man sagtens kan se potentialerne i alle mulige og umulige kommunikationsplatforme, kan det godt være svært både at overskue mulighederne og at sortere i dem for slet ikke at tale om at overbevise andre i organisationen om de mulige gevinster, der ligger i at arbejde videre med et eller andet, som for dem lige så godt kunne have været en by i det tidligere USSR.
Hvordan overbeviser man f.eks. direktøren om, at hvis han vil blogge, så kræver det tid og engagement - og det må helst ikke være kommunikationsmedarbejderen, der skriver indlæggene. Det er dér, det for alvor begynder at blive svært - altså efter, at det i første omgang var svært at få indsigt i et brølende hav af nye muligheder.
Vi ser frem til at komme dybere i web 2.0 og den praktiske realisering af mulighederne.
Abonner på:
Indlæg (Atom)
